Electrical, Mechanical, Energy

Hvornår er teknisk udstyr dækket af en forsikring?

17 maj 2023

Når en årsag til en skade på elektrisk eller mekanisk udstyr skal identificeres, er det afgørende at indhente data først og stille de rigtige spørgsmål.

Det kan være en udfordring, når teknisk udstyr kun delvist er er beskadiget og der kun foreligger et begrænset datamateriale om en hændelse.

Eksempelvis, hvis et kontor oplever strømafbrydelse og alt udstyr stopper med at fungere, er det nemt blot at konkludere, at det skyldes en afbrydelse, som f.eks. kan være et resultat af et lynnedslag.  Men er det altid korrekt?

Og hvad gør man, når f.eks. kun en enkelt del af et teknisk system er defekt, eksempelvis en styring, kompressor, kedel eller CNC-maskine? I disse tilfælde kan det være en udfordring at identificere den egentlige årsag til hændelsen, som lynnedslag, overspænding, underspændring, nedbrud, servicefejl, fejlhåndtering, slid og ælde, eller noget helt andet.

Equipment Loss Consulting

Hos Envista kalder vi opgaver, hvor en konkret årsag til en skade på teknisk udstyr skal identificeres, samt hvor en pragmatisk løsning skal vælges, for Equipment Loss Consulting, ELC.

ELC består af:

  • Årsagsanalyse (Root Cause Analysis, RCA)
  • Om det tekniske udstyr kan repareres og bringes tilbage til samme stand som før skaden?
  • Om det er rentabelt og forsvarligt at reparere det tekniske udstyr?
  • Hvad der erstatter det defekte tekniske udstyr i tilfælde af, at det skal udskiftes og erstattes med nyt eller brugt.

Herunder hvilket brugt eller nyt udstyr, der opfylder betingelserne for kvalitet og funktionalitet, og stiller kunden som før skaden skete.

Undersøgelse af årsagen til udstyr bliver defekt

For at undgå fejldiagnosticering og være sikker på, at man identificerer den konkrete årsag til en hændelse er der seks faktorer, som man bør overveje.

Hos Envista anbefaler vi, at der anvendes en erfaren specialist ved tekniske skader, som undersøger alle fakta og som er i stand til at identificere den præcise årsag til hændelsen.  

En ELC analyse af en teknisk hændelse sikrer at alle relevante forhold undersøges, inden det vurderes om en skade er dækningsberettiget samt, hvad den rigtige erstatning er!

6 faktorer man bør overveje, når en årsag til en skade på teknisk udstyr skal identificeres:

  1. Er flere enheder beskadiget: Lynnedslag og overspændinger forårsager normalt skader på flere dele af teknisk udstyr. Det er derfor vigtigt at teste eller undersøge om der er konstateret skade på lavspændingselektronik såsom IT-udstyr, brandalarm (ABA), CTS-anlæg, styringer m.m.
  2. Undtagelser: Udstyr, der normalvis ikke beskadiges ved lynnedslag eller overspænding, såfremt det er de eneste beskadigede enheder, inkluderer el-skabe, afbrydere, ledninger, kompressorer, store motorer og transformatorer.
  3. Teknisk levetid og alder på udstyr: Undersøg altid udstyrets alder. Ældre enheder er mere modtagelige for fejl bl.a. på grund af slid og ælde.
  4. Strømafbrydelse: Hver gang elektrisk udstyr slukkes, er der altid en risiko for, at det ikke kan tændes igen. Risikoen for, at en enhed ikke tænder igen stiger, når den ældes. Hvis en strømafbrydelse er årsag til en hændelse, og kun én enhed ikke kunne starte, når strømmen blev genoprettet, kan det potentielt være, at enheden har overskredet sin forventede levetid, fremfor at skaden er relateret til et mekanisk nedbrud end en overspænding.
  5. Termisk udvidelse: Kontinuerlig drift af udstyr som MRI-scannere, servere og UPS-enheder vil over tiden få metalkomponenter til at udvide sig på grund af forhøjede temperaturer, der skabes af elektronikken. Når udstyr af denne type pludselig slukkes efter måneders kontinuerlig brug, kan metallerne hurtigt trække sig sammen, hvilket får forbindelser til at trække sig tilbage og dermed miste kontakt. Denne type hændelser er derfor ikke forårsaget af overspænding, og de gældende forsikringsvilkår vil derfor skulle afgøre, om hændelsen kan betragtes som en dækningsberettiget hændelse.
  6. Enkeltfasefejl: Hvis kun trefasede motorer eller kompressorer er beskadigede, og ingen enkeltfasede enheder er beskadigede, såsom computere, lys og sikkerhedssystemer, kan der være tale om en enkeltfase-hændelse. For at identificere denne type situationer vil disse spørgsmål ofte kunne være vigtige at have med i analysen: "Var det en strømafbrydelse?", "Var hele bygningen uden strøm, eller kun delvist?", "Kørte noget udstyr under strømafbrydelsen" (såsom HVAC, produktionsmotorer, elevatorer, pumper osv.).

Konklusionen på ovenstående er, at det er vigtigt at overveje alle faktorer, før man blot tilskriver skade på udstyr som en overspænding eller et lynnedslag.

En specialist vil altid søge at identificere den underliggende årsag og ikke blot konkludere baseret på symptomer.

Det gøres ved at indsamle data ved at stille de rette spørgsmål, foretage konkrete målinger og undersøgelser og lave en samlet vurdering før den ”rigtige” årsag identificeres.

Hos Envista er det desuden praksis altid at foretage et Peer Review af en ELC opgave for at sikre et højt kvalitetsniveau hver gang.

Har din virksomhed været udsat for skade?

Vores eksperter kan hjælpe dig!

Om forfatteren
Wesley Grandlienard
Wesley Grandlienard, PE
Technical Director
Electrical, Mechanical

Mr. Wesley Grandlienard is a Technical Director of the Electrical/Mechanical division with over 15 years of experience performing electrical and electromechanical equipment failure analyses, fire origin and cause investigations, and product liability determinations.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi har eksperter i mange tekniske discipliner fordelt over hele verden. Kontakt os, så vi kan finde den rigtige ekspert til opgaven.

 Envista Forensics Logo
Udforsk vores hjemmeside

Vores job er at løse komplekse udfordringer for vores kunder ved skadehændelser. Vi servicerer virksomhedsejere, små som store og uanset, hvor det er henne i verden og uagtet af, hvilket problem de står overfor.