VI SØGER en koordinator til undersøgelse og vurdering af tekniske skader

Envista Forensics søger en teknisk velfunderet koordinator, der kommer til at arbejde med analyse, vurdering og opgørelse af tekniske skader med udgangspunkt i virksomhedens kontor i Silkeborg alternativt Karlslunde.

Med titlen som Koordinator får du, sammen med fem andre koordinatorer, ansvaret for vurdering og besigtigelser af en lang række tekniske skader af forskellig karakter. Du vil have et stort internt netværk af kompetente ingeniører og teknikere til at hjælpe dig. Din opgave er foretage den samlede opsamling på analysen og rapportere informationen  til forsikringsselskaber i form af undersøgelsesresultat, mulige løsningsmuligheder og skadesopgørelse.

Du er…

  • Du er teknisk velfunderet, gerne med et bredt teknisk kendskab.
  • Du ser tekniske problemstillinger som en spændende udfordring
  • Du besidder gode analytiske evner
  • Du er teknisk velfunderet og har brugt disse kompetencer i dine tidligere jobs.
  • Du har et godt overblik selv i travle perioder
  • Du arbejder struktureret og effektivt
  • Du er god til at kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk

Din baggrund

Din baggrund kan være mangeartet, men vigtigt er det at du har arbejdet med tekniske problemstillinger. Det er vigtigt, at din tekniske indsigt er bred, da du kommer til at beskæftige dig med et bredt udsnit af produkter og brancher.

Du er dygtig på dit område og ønsker løbende at videreudvikle dine kompetencer. Dit fokus ligger på faglighed og kvalitet, og dit engagement gør, at du er selvmotiverende og tager udfordringer op – også de udfordringer, som falder uden for dit speciale.

Foruden din tekniske faglighed lægges der stor vægt på dine evner til at formidle analyser og vurderinger. Da du skal kommunikere med flere interessentgrupper, er det vigtigt, du besidder evnerne til at kunne argumentere for og forsvare dine vurderinger overfor mange forskellige persontyper. Har du ikke i dine tidligere jobs arbejdet med dokumentation er det vigtigt du har mod på at udvikle dine kompetencer på dette område.

At arbejde hos Envista Forensics

Der lægges stor vægt på, at det skal være sjovt, spændende og fagligt udfordrende at arbejde hos Envista.

Jobbet lægger op til stor grad af frihed, og du vil i høj grad for ansvaret for dine egne opgaver.

Koordinatorers opgaver er aldrig ens, du vil derfor opleve afvekslende opgaver og masser af udfordringer af teknisk karakter. 

Stillingen giver dig muligheden for at bruge dine tekniske kompetencer i en mere analytisk og administrativ stilling.

Du bydes velkommen i et uformelt miljø med ca. 50 dygtige kolleger heraf fem andre Koordinatorer. Dagligdagen vil være fyldt med udfordringer og udviklingsmuligheder – såvel fagligt som personligt.

Interesseret?

Synes du stillingen lyder spændende, er du velkommen til at søge jobbet ved at skrive til kem@envistaforensics.dk  Emne: Koordinator

 


0

Case Studies

Related Resources