Bliv konsulent hos ENVISTA

VI SØGER en teknisk konsulent til at identificere årsager, omfang samt løsninger til tekniske skader.

Envista Forensics søger en teknisk velfunderet konsulent, der skal arbejde med analyse og undersøgelse af tekniske skader i vores center i Karlslunde på Sjælland.

Om Envista
Vi er i dag mere end 500 professionelle specialister fordelt på 30 kontorer i på 4 kontinenter som tilsammen udgør et samlet Envista team med speciale i at undersøge tekniske skader, afklare årsager samt identificere løsninger for vores kunder.

Læs mere om Envista her: Om os
Og læs om hvordan det er at arbejde hos os: At arbejde hos ENVISTA

 

Med titlen som Konsulent får du, sammen med fem andre konsulenter, ansvaret for vurdering og besigtigelser af en lang række tekniske skader af forskellig karakter.

Du vil have et stort internt netværk af kompetente ingeniører og teknikere til at hjælpe dig.

Din opgave er at have det overordnede ansvar for undersøgelsen samt rapportere til forsikringsselskaber eller andre kunder i form af undersøgelsesresultat, mulige skadeløsninger.

Du er…

• Du er teknisk velfunderet og har teknisk indsigt i enten el-teknik, maskinteknik el. lign.
• Du ser tekniske problemstillinger som en spændende udfordring
• Du besidder gode analytiske evner
• Du har et godt overblik selv i travle perioder
• Du arbejder struktureret og effektivt
• Du er god til at kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk på alle organisations niveauer

Din baggrund
Din baggrund kan være mangeartet, men vigtigt er det at du har arbejdet med tekniske problemstillinger. Det er vigtigt, at din tekniske indsigt er forholdsvis bred og du erfaring med enten el-teknik, mekanik, automation, maskinteknik el. lign. 

Du er dygtig på dit område og ønsker løbende at videreudvikle dine kompetencer. Dit fokus ligger på faglighed og kvalitet, og dit engagement gør, at du er selvmotiverende og tager udfordringer op – også de udfordringer, som falder uden for dit speciale.

Foruden din tekniske faglighed lægges der stor vægt på dine evner til at formidle analyser og vurderinger. Da du skal kommunikere med flere interessentgrupper, er det vigtigt, du besidder evnerne til at kunne argumentere for og forsvare dine vurderinger overfor mange forskellige persontyper. Har du ikke i dine tidligere jobs arbejdet med dokumentation er det vigtigt du har mod på at udvikle dine kompetencer på dette område.

 

At arbejde hos Envista Forensics
Der lægges stor vægt på, at det skal være sjovt, spændende og fagligt udfordrende at arbejde hos Envista Forensics.
Jobbet lægger op til stor grad af frihed, og du vil i høj grad få ansvaret for dine egne opgaver.

En konsulents opgaver er aldrig ens, du vil derfor opleve afvekslende opgaver og masser af udfordringer af teknisk karakter. 
Stillingen giver dig muligheden for at bruge dine tekniske kompetencer i en mere analytisk stilling.

Du bydes velkommen i et uformelt miljø med ca. 60 dygtige kolleger heraf fem andre konsulenter. Dagligdagen vil være fyldt med udfordringer og udviklingsmuligheder – såvel fagligt som personligt.
Interesseret?

Synes du stillingen lyder spændende, er du velkommen til at søge jobbet ved at skrive til kenneth.millard@envistaforensics.com  Emne: Envista konsulent